Vores vision

Hos A/S Forenede Stenhuggerier er vores vision at forene autenciteten samt kvaliteten i vores klassiske håndværk med den nyeste teknologi. Målet med dette er, at hæve ambitionsniveauet for hvad vi kan bruge natursten til indenfor de eksisterende økonomiske rammer. Herved kan vi tilbyde vores kunder og samarbejdspartnere stenens fantastiske muligheder til de skarpeste priser.

Vores historie går helt tilbage til 1797

Stenhuggeriet er grundlagt af Peter Danzer i 1797 på den tidligere Marmorplads i den nye bydel Frederiksstaden i København, i dag bedre kendt som stedet hvor marmorkirken ligger. Da C. F. Tietgen i 1874 for skødet på området er man nødsaget til at flytte. Herefter følger 120 år med 3 andre lokationer før vi i 1996 flytter ind på Avedøre Holme og bliver til A/S Forenede Stenhuggerier. Siden dengang har vi beskæftiget os med natursten til brug i det morderne byggeri, til restaurering af fredet slotte, ejendomme, kirker mm. samt til kunst- og designverdenen. Stenhuggermestrene Henrik Grage og Martin Gottlieb Hemmsen ejer og driver i dag A/S Forenede Stenhuggerier som henholdsvis 4. og 3. generationsstenhuggermestre.

Færdigheder

A/S Forenede Stenhuggerier beskæftiger anno 2017 10-14 faglærte håndværkere, såsom stenhuggere, konservatorer, murer samt fra Kunstakademiet uddannede figurhuggere. Derfor har vi kompetencerne til at tilbyde alt fra udførelse til rådgivning af diverse projekter. Det gælder helt fra restaurering, over til specialløsninger, til nybyg og renovering samt udførelse af diverse kunstprojekter i samarbejde med professionelle kunstnere, institutioner mm.

Har du brug for specialister på dit næste restaureringsopgave?

Kontakt os på 36 49 09 19 eller mail@stenhug.dk og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Scroll to Top